​Bofællesskabet Huset - her er der plads til alle

​Ring til os på:​ 44 98 13 44

Send en mail:​ huset@skjulet2.dk

​​Faste rutiner ✔ - Rolige omgivelser ✔ - Stabilt og fast personale ✔ 

Aktiviteter​

Hverdagen i Huset er præget af mange forskellige aktiviteter og traditioner.Hvert år drager vi om foråret 5 dage til Lalandia. Her holder vi den årlige brugerkonference. I efteråret har beboerne igen mulighed for at tage med på en rejse, denne gang til udlandet. De sidste par år har vi været i Spanien.

I løbet af foråret og sommeren tager vi på ture, bl.a. til Bakken, hvor vi slutter en sjov dag af med middag på en af Bakkens restauranter.

​Julefrokost

I december holder vi julefrokost. Ofte tager vi til København, hvor vi ender turen med at spise på en restaurant. Til julefrokosten deltager alle, der har tilknytning til Huset. I december holder vi også vores traditionsrige julearrangement for beboere, pårørende og personale. Vi spiser æbleskiver, drikker glögg og spiller bango med mange fine præmier.

Fødselsdage holder vi efter beboerens ønske. Dog er det en fast tradition, at den dag man har fødselsdag, har man lov til at bestemme dagens menu. Det kan også være, at beboeren vælger at middagen skal foregå på en restaurant. Der bliver også serveret hjemmelavet lagkage til eftermiddagskaffen den dag.

​Hver den første fredag i måneden holder vi husmøde og spiser smørrebrød. Her udveksler vi informationer som f.eks. personalets ferie og fridage, kommende arrangementer m.m. Der planlægges aktiviteter og udflugter samt ønsker om indkøb til Huset ect.

Fredag er også den dag, vi hygger med fredagskage. Vi mødes om eftermiddagen, taler om personalets fremmøde i weekenden, snakker om weekendens gøremål og aktiviteter og får lige ”kigget hinanden i øjnene” inden vi holder weekend.

​Jævnlige restaurant besøg

Ca. en gang om måneden arrangerer beboerne på egen hånd en tur til den lokale restaurant, hvor de serverer stegt flæsk ad’ libitum. Ligesom der ca. en gang om måneden arrangeres en fælles tur i biografen.

Udover alle de mange fælles aktiviteter har beboerne en række selvstændige aktiviteter. Flere dyrker jævnligt motion som f.eks. løb, fitnesscenter, styrketræning og fodbold. Det kan også være skånejob og/eller aktiviteter i mindre grupper eller sammen med personalet. I det tilfælde, hvor beboeren har brug for motivation og opbakning, deltager personalet i det omfang det er muligt.

Mange af vore beboere har en stor interesse for fodbold. De tager jævnligt sammen til kampe med deres fanklub, arrangerer fælles fodboldaftener i Huset med fællesspisning eller inviterer til fodboldhygge i den enkelte beboeres private hjem. Jævnligt arrangerer beboerne spontane udflugter til forskellige seværdigheder som zoologisk have, Bakken, Malmø, udstillinger, slotte m.m. Kun fantasien sætter grænser. Disse ture har beboerne selv ansvaret for at planlæge. I de tilfælde, hvor beboeren har brug for hjælp til planlægningen, hjælper personalet altid med.​​

​Firma

Fonden Bofællesskabet Huset

CVR: 29856109

Kontakt

Telefon: 44 98 13 44

E-mail: huset@skjulet2.dk