​Bofællesskabet Huset - her er der plads til alle

​Ring til os på:​ 44 98 13 44

Send en mail:​ huset@skjulet2.dk

​​Faste rutiner ✔ - Rolige omgivelser ✔ - Stabilt og fast personale ✔ 

Beskrivelse af Huset

På en rolig villavej i byen Bagsværd finder du Fonden Bofællesskabet ”Huset”; En institution godkendt efter servicelovens § 107. Huset er normeret til 8 pladser.

Huset har eksisteret siden 1987. Først som et privatejet botilbud. Men i 2008 blev botilbuddet lagt om til det nuværende Fonden Bofællesskabet ”Huset”.

Fonden Bofællesskabet ”Huset” råder over to separate boenheder. En villa og fire lejligheder.

Den store villa ligger tæt på busser og toge, på Hareskoven og Smør- & Fedtmosen. Her er der plads til fem beboere.

Fonden Bofællesskabet ”Huset” har ikke døgndækning, men en 24 timers kontakttelefon, hvor det altid er muligt at få kontakt til en medarbejder.

De fire satellitlejligheder ligger i hjertet af Bagsværd, et stenkast fra supermarkeder, Bagsværd S-togsstation og Bagsværd sø. 

Lejlighederne er til de beboere, der er delvist selvhjulpne og bruges også som udslusningslejligheder fra villaen.

Huset fungerer som fælleshus for alle 8 beboere. Det er her alle aktiviteter tager udgangspunkt. Beboerne fra lejlighederne benytter Huset og deltager i aktiviteter, udflugter, fællesspisning m.m. efter lyst og aftale.

Husets store køkken har åben forbindelse til spisestuen. Stor opholdsstue med fælles TV, sofaer, pejs og adgang til computere med internetadgang. Fra opholdsstuen er der direkte adgang til en skøn ugenert solrig have samt lille fiskebassin. Huset har en fælles vaskekælder, et træningsrum og to katte.

Værelserne

I Huset er der 5 værelser til beboelse på ca. 10 til 16 m2.
2 af værelserne er med eget bad og toilet. De øvrige 3 værelser har fælles bad og toilet.

Lejlighederne

Tre af de fire lejligheder er 1 værelses på ca. 40 m2. Den sidste er en 2-værelses lejlighed på ca. 50 m2. Alle fire lejligheder har mulighed for tv- og internet.

Lejligheder og værelser er som udgangspunkt tomme og istandsatte når en ny beboer flytter ind. Den enkelte beboer har derved selv mulighed for at skabe sin egen, personlige indretning. Hvis den nye beboer ikke er i besiddelse af møbler, kan Huset evt stille de mest nødvendige inventar til rådighed.

​Firma

Fonden Bofællesskabet Huset

CVR: 29856109

Kontakt

Telefon: 44 98 13 44

E-mail: huset@skjulet2.dk